Understed Kirke

Fodaftrykket i muren bag alteret. En legende fortæller, at den mursten, der er i muren i sydsiden af alteret, stammer fra den dreng, der fik sit syn igen, efter at have drukket vand fra "Den Hellige Kilde" på marken uden for kirken.   Det er i øvrigt den, der har givet Kirken sit navn, da underet ifølge legenden skete her (billedet nedenunder).		Understed Kirke er en kullet kirke - det vil sige, at den ikke har noget tårn. Det siges, at klokketårnet oprindeligt var bygget mod Østgavlen (1644), men faldt ned under en storm i 1674 og blev knust. Nogle mener at kunne se mærker efter dette på kirkens gavl. Klokken, der var fra 1400-tallet blev ødelagt og umulig at reparere.   Den klokke, kirken fik i stedet, var dog pudsigt nok ældre, idet den stammede fra sidste halvdel af 1200-tallet. Man mener, at den er Danmarks syvende ældste kirkeklokke. Der er uden tvivl blevet ringet flittigt med den. Da Christian den 10. døde blev der for eksempel ringet 4 timer om dagen i ti dage.   Klokken var da også blevet i 1943, fordi den var så slidt der, hvor drebelen havde ramt igennem tiden. I løbet af det sidste år har vores nuværende graver ved kirken, Kai Casper, stået for opmåling og tegning af kirkens nye klokkestabel. det er herefter blevet lavet efter gammel håndværkertradition og med forbillede i det gamle klokkestabel. Samtidig er klokken blevet efterset og renoveret ved en klokkemager i Vejle.
En del af nordmuren i Koret og Skibet er det eneste, der er tilbage af den oprindelige kirke. Man kan se oppe ved gesimsen, at kirken er blevet forlænget i sin tid mod vest, for det er ikke de samme gesimser, der løber igennem fra nord- eller sydsiden.   Da kirken blev restaureret i 1928 blev norddøren eller kvindedøren muret til. Der gik dog nogen tid før man havde vænnet sig til forandringerne. Således har en lokal mand fortalt, hvordan han som dreng på 7-8 år var med forældrene i kirke og blev flov over, at hans far satte sig i kvindesiden sammen med moren.   I norddøren har der i øvrigt siddet et vindue, som blev solgt på auktion i 1928. Det skulle efter sigende have siddet i et hønsehus på "Sdr. Hestvang".		Alteret kommer fra godset på Sæbygaard - fra det nu nedbrudte kapel. Under en restauering af tavlen, hvor den tykke maling blev afskrabet, fandt man denne inskription på tavlen: Anno 1515 Peder Munch og Karen Schel lader gøre dette.   I alterbordet har der været nedgravet en kiste med skeletrester (to ribben) - en såkaldt helgengrav.
Vejrstenen ligger i våbenhuset foran døren ind til kirken. Stenen kaldes også for "regnestenen" eller "grædestenen". Når det trækker op til regn, kan stenen nemlig blive helt mørk foroven og fugtig. Så kommer der regn inden for 8-12 timer!		Skibet i Understed Kirken. Nordmuren (til venstre) er den tykkeste af kirkens mure. Den hælder 32 centimenter. Det siges, at den begyndte at hælde, lige da den var bygget.
I rundingen unden for kirken, ligger to "møllesten". Det var i hvert fald hvad man troede, men det har vist sig, at den ene af stenene har været brugt til at brænde enten olie eller tran i. Det kan ses på den måde, granitten er forvitret oppe for oven af varme.		Døbefonten i Understed Kirke er af gotlandsk granit og meget gammel. Den er betemt også et besøg værd!

Sagn vedr. Understed:

If. et kendt lokalt sagn faldt en blind dreng i kilden ude på marken foran kirken og fik mirakuløs vis sit syn igen. Et aftryk af drengens fod, der skal bekræfte denne historie, findes bag alteret i Understed Kirke. En lokal vandrehistorie er derfor, at helligkilden har givet navn til Understed Kirke, for her er "stedet hvor der skete et under". Mere sandsynligt er det dog, at den oprindelige trækirke i Understed har været beliggende i området "Skibet", der ligger neden for den bakke, hvorpå kirken i dag ligger. Derfor var det dengang helt naturligt at kalde kirken for "Under - sted".

Navnet er altså fulgt med, da man har flyttet kirken op til den nuværende plads på bakken. Af den grund burde Understed kirke i dag måske snarere kaldes: "Oversted Kirke".

Der skyldes i øvrigt stadig penge for opførelsen af kirken. Det siges nemlig, at nordmuren, der er den tykkeste af murene, begyndte at hælde lige, da den var bygget. I Understed ville man defor ikke betale bygmesteren de sidste penge, før man var sikker på, at muren blev stående.

Der skyldes med andre ord stadig to rigsdaler, men muren er faktisk heller ikke holdt op med at hælde endnu.

Går man uden for kirken og stiller sig ved nordmuren, har der i mange år været en stor græsplæne uden gravsteder. I græsplænen gemmer der sig if. en historie en "pestkule". Pestkulen går tilbage til 1300 tallet, hvor den sorte død hærgede i så stort et omfang, at befolkningen ikke havde kræfter til at grave ordentlige grave for deres afdøde slægtninge og derfor i stedet måtte lave en massegrav. I gamle dage sagde man defor, at græsplænen ved nordmurten var et område ingen ville stedes til hvile i, da det ikke var attraktivt.

Skrevet af tidl. sognepræst i Understed Karup Mette Behrndtz