Understed Kirke

Kirken er opført i 1200-tallet. Kirken, der ligger højt med dybe dalstrøg mod vest og nord, består af senromansk kor og skib med gotisk vestforlængelse og våbenhus mod syd.

Den senromanske bygning er opført af munkesten, og de uændrede dele af murværket - koret og til dels skibets nordside - viser den som en meget pyntelig repræsentant for den vendsysselske teglstensgruppe. Korets nordside har velbevarede lisener og rundbuefriser, der hviler på konsoller, formet som menneske- og dyrehoveder, samt et lille rundbuevindue. Skibets nordmur er enklere, med dobbelt savskifte foroven, dog noget forstyrret, samt spor af to rundbuevinduer, der ledsages af løberstik. Korbuen er vistnok noget udvidet, og kor og skib har forskallet loft.

I sengotisk tid udvidedes bygningen mod vest, og begge døre flyttedes til forlængelsen. Den tilmurede norddør i forlængelsen har været spidsbuet i fladbuet spejl, mens den stadig benyttede sidedør er fladbuet.

Karup Kirke

Kirken er opført i 1100-tallet. Højt på en bakkekam i det stærkt kuperede østvendsyssel knejser den lille Karup kirke, der i det ydre ikke har forandret sig meget, siden den blev opført i romansk tid, antagelig omkring 1150-75.

Foruden det oprindelige kor og skib har den kun en nyere tilbygning, nemlig våbenhuset ved nordsiden, der er fra 1958. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel, og af oprindelige enkeltheder ses kun et tilmuret vindue på korets nordside med rundbuet monolitoverligger samt den velbevarede korbue, der har omløbende skråkantsokkel og ligeledes omløbende, smukt profileret kragsten.

Volstrup kirke

Kirken er opført i 17. århundrede. Volstrup Kirke virker ejendommelig, fordi koret mod sædvane er næsten lige så langt som skibet. I sig selv er den ret beskeden - uden tårn - men inventaret og gravminderne røber den som en typisk herregårdskirke, der helt op til vore dage har tilhørt Sæbygård. Den hvidkalkede, blytækte bygning består af kor og skib, muligvis med en sengotisk kerne, men stærkt omdannet i sengotisk tid, samt våbenhus mod nord. Kor og skib er opført af røde munkesten med anvendelse af en del enkeltheder i hugget granit, bl.a. dele af skråkantsokkel og rundbuede vinduessten. Ud over den rundbuede norddør, der kan være senromansk, er der ingen enkeltheder, som nærmere belyser den oprindelige bygning, der i sengotisk tid helt omdannedes, da der i skibet indsattes to krydshvælv og koret forlængedes til næsten samme længde som skibet, også med to fag krydshvælv. Den tilmurede syddør er spidsbuet ligesom korbuen. Gavlene fik, formentlig i 1700-tallet, svungne nordjyske barokkamme.

Altertavlen, der står på alterbordet, rummer dele af en ungrenæssance-fløjtavle med Johan Ruds og Anne Hardenbergs våben (kun de mødrene bevaret), men præges stærkt af en omdannelse 1709 med våben og initialer for (salig) Holger Pachs og fru Lisbeth Bille. I fodstykket malerier af den jødiske og den kristne nadver, i storfeltet Korsfæstelsen.